v/ lærer Jeppe Erik Dalgaard
(600-års jubilæum - 1399 - 1999)

Testrupgaard er en af de få gårde i Danmark, der kan spores hel tilbage til 1300-tallet.
Flere skriftlige kilder berettter, at der her i 1399 boede en adelsmand Jakob Hemmingsen, og gården var det, man kalder en adelig sædegård (hovedgård, herregård med flere bøndergårde, over 12 td. hartkorn).

På det tidspunkt ville kirken gerne øge sin magt, og det kunne man, hvis man ejede jord, så i begyndelsen af 1400-tallet blev gården opkøbt af Viborg bispestol under bisp Herman, som i 1432 indrettede et hospitalskloster her.

Men med reformationen i 1536 mistede kirken meget af sin magt som jordbesidder, idet jorden blev inddraget og tilfaldt kongen. Det samme skete med Testrupgaard, hvor det hedder, at al gård og gods hjemfaldt til kongen og kronen. Kirken overgik til Viborg hospital, der også havde retten til kongetiende (kirkeskatten) og dermed vedligeholdelsen af kirken. Testrupgaard blev forpagtet ud og adelsmanden Svend Juel fik brev på gården, dog med det forbehold, at han skulle sørge for de fattige og syge, der stadigvæk var tilbage fra klostertiden.

I 1545 beslutter kong Chr. III, at han vil afhænde Testrupgård, og i skødet står der, at han skænker den til hospitalet i Viborg for tid og evighed. Gården bliver forpagtet ud, og ikke alle forpagtere var lige gode. Vi kan læse, at nogen får påbud om, at gøre det bedre. I 1662 bliver gården delt i 2 gårde, hver på 10 td. hartkorn, men allerede i 1670 blev de igen lagt sammen til 1 gård.

En af de mest kendte forpagtere var Søren Kristensen. Han forpagtede gården i 1683, og han er far til historieskriver og herredsfoged Chr. Sørensen Testrup, som blev født på Testrupgaard 1685.
Chr. Sørensen Testrup var en meget driftig mand, der endte med at eje gårdene Ll. Restrup, Viffertholm og Vesterris. Der kunne fortælles meget om ham, men det vil føre for vidt at komme ind på ret meget her. Men det han nok især huskes for er, at han skrev Rinds Herreds Krønike, et værk, hvor han beskriver lokalhistorie samtidig med, at han henviser til, hvad der samtidig skete andre steder.

En sjov fortælling fra en af hans krøniker, der i dag kan bekræftes, er fra 1627, hvor den tyske kejsers soldater i 30-årskrigen var trængt op i Jylland. Her fortæller Testrup om, hvordan knaberne forsøger at stoppe soldaterne ved Simested å, bl.a. ved Skinnerup bro. Her var der en af kejserens soldater, der gik op på Tinghøjen, trak bukserne ned og viste sin bare bagdel over mod Knaberne. Det skulle han ikke have gjort, for knaberne bad Bertel skytte fra Lynnerupgaard om at forsøge sig med et skud, og han sagde, at han skulle se, hvad han kunne gøre. Og så skød han den kejserlige i bagdelen, så han blev liggende der. Og da de for nogle år siden gravede ud til gasledninger, fandt de netop skelettet af en mand, der var dræbt ved skud bagi.

Selv om Testrup var Herredsfoged i Rinds- og Gislum herreder og en meget velhavende mand, så klædte han sig som bonde og talte bondedialekt. Da han ønskede at købe herregården Viffertsholm ved en auktion, kom han kørende som en simpel bonde, og man nægtede ham derfor at få hestene på stald. Det tog han sig ikke videre nær, og efter at have ombyttet sine træsko med et par gamle støvler,der stod i hans vogn, begav han sig op til auktionen. Det var mest adelsmænd og andre stormænd, der var mødt frem for at byde,og de kastede ham forbitrede blikke, da han efter opråbet gjorde bud. De fandt det under deres værdighed at byde med ham og opfordrede auktionarius til at give ham tilslag, for, så håbede de, at når han ikke kunne stille kaution, ville der blive lejlighed til at bortvise ham. Hammerslaget faldt, og Testrup blev spurgt, om han kunne stille kaution. Da han gav et benægtende svar, blev han med hånlatter bortvist.Testrup nedlagde nu protest idet han i sin bondedialekt ytrede: "A tror nok, kaution er unødvendig, når a har skillingen at betale med." Derefter råbte han ud af vinduet til sin kusk: "Jens kom ind med det bitte røde skrin", hvorpå skrinet blev bragt ind og købesummen betalt, og Testrup skal leende have sagt: "Den, der ler sidst, ler bedst. - Nu må a vel nok bede om at få mine heste i stalden." Han døde 1761 i Vesterris og ham og hans familie ligger begravet her på Testrup kirkegård.

Som før nævnt blev Testrupgaard skænket til Viborg hospital for al evighed. Men evigheden varede tilsyneladende ikke så lang tid, hospitalet har måske været i pengenød, for i 1699 blev Testrupgaard med 12 td. hartkorn og al Testrupby med 43 td. hartkorn, alså ialt 55 td. hartkorn, solgt til en Poul Lauridsen, Hammelmose, for ialt 1366 rigsdaler, og han forærede den tilsyneladende til sin halvbroder, Enevold Berregaard til Kølbygaard. Han solgte den 1717 til Hans Wassard, ogsa kaldet Mathiasen.

I 1720 købte Hans Wassard Testrup kirke tilbage fra kronen til Testrupgaard og dermed også retten til kirketiende.
Samme år døde han, og hans enke, Johanne Maria Kristensdatter, førte gården videre. I hendes periode gik det ikke så godt for kirken, den forfaldt. Kirketienden har måske ikke slået til, det var jo en meget stor kirke på det tidspunkt. Resultatet blev, at hun i 1748 lod det meste af kirken nedrive til den størrelse, som den har nu. Hun har måske brugt kirtienden til at opkøbe mere jord, for da hun i 1751 solgte gården til Jacob Johan Colding, var det med ialt 170 td hartkorn incl. bøndergods. Det var Testrupgaards storhedstid som hovedgaard, for så gik det ned ad bakke.

I 1754 blev den solgt til ejeren af Nøragergaard, etatsråd Hans Christoffer Londeman af Rosenkrone med ialt 194 td hardkorn. År 1800 blev den igen frasolgt Nøragergaard til et konsortium, der i 1806 med major Johan Schuchardt, Nøragergaard, som ejer af Testrupgaard fik tilladelse til at udstykke gården. Schuchardt var en af den tids gårdslagtere.
Derved blev han så rig, at når han holdt gilde, morede han gæsterne ved at slå smut med guldmønter i voldgraven omkring Nøragergård. Også kirken blev solgt fra. Hovedparcellen med 8 td hartkorn blev solgt til Anders Høeg.

I 1828 overtog svigersønnen Niels Sørensen Drejer gården, og han solgte endnu nogle td. land fra. I 1854 blev den solgt til Magnus Jensen, som havde en lidt mærkværdig kone, for 1876 brændte stuehuset, og under forhøret sagde madam Jensen, at det da godt kunne være, der fulgte en glød med en træsko, som hun smed op på loftet.

I 1878 var der igen ildløs på Testrupgard, da var det en staldlænge, der brændte og ilden bredte sig uheldigvis til det nye stuehus, en dreng fik skylden, men man siger, at madam Jensen bekendte på sin dødsleje, at det var hende, der antændte bygningen.

I 1890 overtager sønnen Fritz Jensen gården men for ham går det ikke så godt, for i 1903 går Testrupgaard på tvangsaktion, og der er flere forskellige ejere inden Lars Pedersen, der er fra Søndervang i Testrup i 1908 køber gården. Men allerede i 1912 sælger han videre til svigersønnen Martin Christensen, der så ejer gården helt frem til sin død i 1982. I hans tid er gården en stor del af tiden forpagtet ud til en datter og svigersøn, Dorete og Herluf Christensen. Efter Martin Christensens død i overtages gården af fire af hans børn og et barnebarn, nemlig Anne Sørensen, Dorete Christensen, Thyra Nielsen, Lydia Grønbæk og Martin Sørensen.

Så er vi fremme ved 1985, hvor vi, Erna og Erik Dalgaard overtager Testrupgaard med 130 tdl. Det har vi aldrig fortrudt, vi er meget glade ved at bo her i Testrup. Vi synes, det er et privilegium at bo et sted, hvor man ved, hvem der har boet her 600 år tilbage i tiden, og med den lange historie, der ligger bag ved stedet her.
Vi kan kun med glæde og taknemmelighed nynne med på den salme, hvor i det hedder: Af henfarne slægter jeg arvede den vang, hvis muld jeg for udsæd nu pløjer. Her rydded de marken for stene engang og dyrked den siden med suk eller sang. Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer: den mark som blev min, var altid dog din. Min tanke til dig jeg ophøjer.

Testrupgaard er nu et deltidslandbrug, idet vi begge er ansat som lærere i folkeskolen. Gården drives økologisk med planteavl: Korn, ærter, kløvergræs og frøgræs og i samarbejde med en økologisk kvæggård, hvorfra vi så får den organiske gødning, vi har brug for. Gården er nu på ca. 80 ha.
I 2003 sælger vi halvdelen til vores søn Tommy Dalgaard og dermed føjet endnu et navn til den lange række af navne, der hører til stedet her. Testrupgaard føres nu videre under navnet Testrupgaard I/S.